For nogle år siden installerede vi et alarmsystem fra Sikkerthjem i huset. Det var forholdsvis billigt i indkøb og der var endda en app til systemet, så min nørd-side også kunne blive tilfredsstillet.
Men systemet har én stor grundlæggende design-fejl, som skaber en del problemer: Sensorerne er baseret på 1-vejs RF kommunikation. Det betyder, at man ikke har nogen idé, om der rent faktisk er kontakt til sensorerne. Den eneste måde at finde ud af det på, er ved at aktivere alarmen og teste dem én efter én. Ydermere så er det også kun et fåtal af sensortyperne, som melder deres batteristatus – så man ved heller ikke om der stadigvæk er strøm på alt. Man kan heller ikke få en advarsel om åbne vinduer og døre når alarmen aktiveres.
En anden fejl ved Sikkerthjem’s alarmsystem er, at det ikke kan integreres i Homey – eller i andre systemer.
Den manglende mulighed for integration i Homey, usikkerheden om systemet overhovedet fungerer når det skal, og de andre mangler det har, fik mig til at skrotte det helt og bygge mit eget ud af eksisterende smart enheder.
Alt hvad der vises i videoen herunder, er lavet med enheder, som jeg bruger til andre formål også. Jeg har kun investeret i et par ekstra vindues-sensorer, til at dække de vinduer, som jeg ikke overvåger i andre henseende. Normalt bruges sensorerne på døre og vinduer f.eks. til at styre varmen, annoncere at nogen kommer ind og fortælle hvis vinduet har stået åben længe og det er koldt udenfor.
Motion sensorerne bruges til at tænde lyset i de daglige rutiner når vi bevæger os rundt i huset.
Højtalerne til sirenen er Google Home kompatible og bruges i det daglige til musik og frustrerende samtaler med Google Assistenten.
Jeg vil i denne artikel vise, hvordan jeg har bygget mit alarmsystem og håbe at jeg kan inspirere dig til at bygge dit eget, med udgangspunkt i enheder som du allerede ejer. Guiden kræver at du har lidt erfaring med Homey, da du ikke vil kunne kopiere flow eksemplerne og ende ud med et færdigt alarmsystem.
Installer Heimdall app’en
I stedet for at skulle genopfinde alle funktionerne i et alarmsystem, så har jeg bygget alarmen op på en alarmplatform, som findes i en app til Homey. App’en hedder Heimdall og installeres som vanligt. Se evt. GRUNDLÆGGENDE: INSTALLER EN APP artiklen.
Heimdall har funktioner til nemt at vælge hvilke sensorer, som skal være aktive i henholdsvis fuld- og hjemme-alarmtilstand. Den kan lave nedtælling før alarmen aktiveres, hvis nogen kommer til at åbne hovedøren og har glemt at deaktivere alarmen først. Og modsat Sikkerthjem alarmsystemet, så kan den også give besked om hvilke vinduer og døre, man har glemt at lukke når alarmen aktiveres.
Kort sagt er Heimdall den perfekte platform, som kun tager sig af det grundlæggende system, og lader mig styre hvad der skal i alle situationer ved hjælp af flows.
Installer en Heimdall enhed
Der skal nu installeres en Heimdall enhed, som modsat al logik, skal være af typen mode. Se evt. GRUNDLÆGGENDE: TILFØJ EN SMART-ENHED I HOMEY artiklen.
Vi kommer IKKE til at skulle bruge en Heimdall enhed af typen alarm i denne guide, men får alligevel et fuldt fungerende alarmsystem.
Vælg sensor-enheder til alarmsystemet
- Gå til konfigurationen for Heimdall app’en.
Den finder du på …More – Apps – Heimdall – Configure App. - Klik på Devices – Settings.
Her kan du se en liste over alle dine Motion- og Dør/vindue-sensorer uafhængig af producenten.
Ud for hver enhed er der 4 valg, som du skal tage stilling til:
Log: Skriver på Dashboard siden i Heimdall app’en hvis sensoren registrerer noget.
Jeg bruger ikke denne funktion på nogle af mine enheder. Jeg får stadigvæk besked, hvis et bestemt vindue/dør er åben og også præcist hvilken enhed, som har udløst en alarm.
Full: Enheden skal bruges til alarmsystemet når det er i fuld beredskab.
Partial: Enheden skal bruges til alarmsystemet når det er i hjemme tilstand – også kaldet skalsikring.
Delay: Skal være en forsinkelse, hvis enheden udløser alarmen, hvor man kan nå at deaktivere alarmen før det helt store sirene og lys cirkus begynder.
Du vælger hvor langt tid dette delay skal være under hovedmenuen Settings i Heimdall app’en.
Vælg andre indstillinger i Heimdall
Vi er stadigvæk i konfigurationen for Heimdall. Klik nu på hovedmeuen Settings.
Her er der en masse indstillinger du skal tage stilling til. Det er ikke sikkert at mine indstillinger er det rigtige for dig, men her gennemgår jeg mine valg.
Lad os starte med den VENSTRE kolonne på billedet:
Arming delay: Her har jeg valgt at der skal være en forsinkelse på 30 sekunder, når alarmen aktiveres (slås til – ikke udløses).
Alarm delay: Det er her at man vælger, hvor lang tid forsinkelsen skal være, på de sensorer hvor jeg har valgt at aktivere delay på de enkelte enheder i det tidligere afsnit af denne guide.
Use when enabling Armed mode: Dette er i reference til Arming delay.
Jeg vælger at de 30 sekunders forsinkelse skal gælde, når jeg aktiverer alarmen til fuld tilstand.
Use when enabling Partially Armed mode: Dette er igen i reference til Arming delay.
Jeg vælger at de 30 sekunders forsinkelse IKKE skal gælde, når jeg aktiverer alarmen i hjemme alarm tilstand. Alarmen aktiveres derfor med det samme.
LOGGING: Jeg har igen ikke valgt at aktivere nogen form for logning, da det kun logges inde i Heimdall app’en.
Indstillingerne fra den MIDTERSTE kolonne på billedet:
Use tamper detection: Det kræver at den enkelte enhed kan sende en besked, om at noget er galt.
Jeg har læst, at mange har fået falske advarsler af denne funktion, derfor er den deaktiveret.
Pre-arming-check: Funktion der checker om der er bevægelse eller om et/flere vinduer og døre er åbne.
Funktionen udløser en hændelse, som vi kan arkivere et flow med. Der sker ikke noget af sig selv, hvis vi ikke opretter flowet til at håndtere det.
Write to timeline: Timeline er den første side, Home siden, i Homey app’en. Her giver det mere mening at skrive hændelser, for den ser man hver gang man åbner Homey app’en.
Indstillingerne fra den HØJRE kolonne på billedet:
Alle indstillingerne her er til, at Homey med sin egen stemme kan fortælle om de enkelte hændelser.
Jeg har slået alt fra, som kan afsløre hvor Homey befinder sig i huset, og at det er Homey som er alarmsystemet, når alarmen udløses. Det gælder også de 30 sekunders forsinkelse, når en hoveddør åbnes mens alarmen er aktiveret – an Alarm countdown is active. Her benytter jeg i stedet en anden højtaler, som afspiller en advarsels lydfil. Men mere om det i et senere afsnit.
Opret aktiver / deaktiver alarm flows
På billedet vises de 4 flows, som er nødvendige for at kontrollere status på alarmen. Det er klart, at et eller andet skal aktivere flow’ene – der lader jeg dig bestemme hvad det skal være. Jeg kommer med forslag til det om lidt, men først et par kommentarer til flow’ene.
Flow1: Tidligere valgte jeg, at der skal være en forsinkelse på 30 sekunder, når alarmen aktiveres. Samtidig valgte jeg, at Homey skal foretage nedtællingen med sin højtaler/stemme. Derfor skruer jeg volumen på Homey op til 100%, så jeg kan høre det på afstand.
Flow2: Nu er de 30 sekunder gået og alarmen er først nu aktiveret. Jeg skruer ned for volumen på Homey igen efter 2 sekunder, fordi Homey lige skal kunne nå at fortælle med højtaleren/stemmen at alarmen er slået til.
Flow3: Når hjemme alarmen aktiveres, så bruger jeg ikke nedtælling, derfor er der kun 1 flow til det.
Flow4: Flow’et deaktiverer alarmen uanset om den var i fuld eller hjemme status.
Forslag til aktivering af FULD alarm flowene:
- Widget genvej på din mobil
- Knap ved døren
- Google Assistent kommando.
Se evt. START ET FLOW MED GOOGLE ASSISTENTEN artiklen. - Automatisk fordi sidste person forlader hjemmet.
Brug en form for presence til dette. F.eks. Smart Presence app’en eller lav manuel presence med Ubiquiti Unifi app’en hvis har deres accesspoints. - En RF nøglering remote som til klassiske alarmsystemer.
Det kræver en Sonoff RF bridge eller Broadlink for at kunne gøre dette.
Ekstra forslag: Samtidig med at alarmen aktiveres (i flow2), så kan du ændre farven på en lyskilde, som er synlig ved hoveddøren, så det er nemt at se, om alarmen er aktiveret, når nogen kommer hjem.
Forslag til aktivering af HJEMME alarm flowene:
- Widget genvej på din mobil
- Knap ved sengen
- Google Assistent kommando.
Se evt. START ET FLOW MED GOOGLE ASSISTENTEN artiklen. - Automatisk fordi sidste person er gået i seng.
Se evt. AUTOMATISK SOVE/VÅGEN STATUS artiklen.
Forslag til DEAKTIVERING af alarm flowene:
- Widget genvej på din mobil
- Automatisk fordi første person kommer hjem.
Brug en form for presence til dette. F.eks. Smart Presence app’en eller lav manuel presence med Ubiquiti Unifi app’en hvis har deres accesspoints. - En RF nøglering remote som til klassiske alarmsystemer.
Det kræver en Sonoff RF bridge eller Broadlink for at kunne gøre dette. - LAV ENDELIG IKKE GOOGLE ASSISTENT ELLER KNAP VED DØREN GENVEJ TIL DET!
Nedtælling ved aktivering af alarm
Ved gennemgangen af andre indstillinger i Heimdall tidligere i denne artikel, der valgte jeg, at Homey IKKE skal foretage nedtællingen i de 30 sekunders forsinkelse der er, hvis en sensor med Delay (f.eks. hoveddøren) aktiveres, mens alarmen er aktiv. Dette for at undgå at afsløre hvor Homey befinder sig i huset, og at det er Homey, som er alarmsystemet – og at man potentielt kunne nå at nedlægge Homey, før alarmen udløses helt.
Du kan vælge, at det fungerer fint for dig, at Homey foretager nedtællingen og aktivere funktionen igen, som vist til højre på billedet.
Eller du kan vælge at lade en anden højtaler afspille noget lyd, som signalerer at alarmen er lige ved at blive udløst, som vist på flowet til venstre på billedet.
Triggeren på flow’et, The Time until alarm changed, bliver udløst flere gange under nedtællingen. Derfor bruger jeg en yes/no logic variable til at holde styr på, at jeg allerede er igang med at cast’e en mp3 fil og at flow’et derfor ikke skal køres flere gange.
Jeg har en advarselslyd liggende til download her, som er præcist 30 sekunder lang.
Mp3 filen kan du ikke uploade til Homey. Du er nødt til at have den liggende på en webserver enten lokalt eller på internettet. Jeg har valgt at ligge den på min lokale NAS server, så er jeg ikke afhængig af om internettet fungerer for at lyden kan afspilles. Lad være med at caste den direkte fra homey.guide, så bliver din IP blokeret uden advarsel!
Opret flow til advarsel om åbne vinduer/døre
Dette simple flow, er alt der skal til, for at få en push besked hvis en vindue/dør-sensor er åben, eller en motionsensor er aktiv, under aktiveringen af alarmen. Forestil dig hvor mange flows det havde krævet at gennemgå dem uden Heimdall!
I eksemplet sendes der en push besked, men vil man heller have, at alarmen ikke kan aktiveres med åbne vinduer, så deaktiverer man bare alarmen igen i dette flow.
Fortsæt til GUIDE: LAV DIT EGET ALARMSYSTEM MED HOMEY – DEL 2 hvor der bliver oprettet flows til lys og lyd effekter!
Hej Brian
For det første så vil jeg lige rose en fantstisk blog du har lavet, det er virkelig god læsning 🙂
Er det kun hos mig at linket til download af nedtællings mp3 ikke virker, eller det meningen? 🙂
Vh Henrik
Hej Henrik
Tak for ros’en! Jeg er glad for at du kan bruge bloggen! ?
Jeg har rettet linket til mp3 filen, tak for at gøre mig opmærksom på det ?
Tak for en god og velformuleret guide.
Jeg går med tanker om at skifte fra Zipabox over til Homey Pro da jeg fornemmer at der ikke er megen problematik med at understøtte andre smarthome platforme (Hue, Sonos, Home connect osv).
Men har et fortrådet alarm system med fuld skalsikring på dører og vinduer, noget som Zipabox netop understøtter med et IO påbygnings modul. Hvad gør man med Homey Pro og Heimdal? Kan man lave zonerne med hjælp af et IO modul fra Logic Group evt?
Hej Søren
Tak for de rosende ord!
Heimdal fungerer med de smart enheder, som du kan få ind i Homey. De skal registreres som motion sensorere eller dør/vindue kontakter, for at kunne bruges til noget. Man kan ikke koble noget direkte ind i Heimdal uden om Homey.
Jeg kender ikke til noget som kan lave dine fortrådet dimser om – men derfor kan det da godt eksistere alligevel.
Jeg vil foreslå dig at stille samme spørgsmål i Facebook gruppen, der er måske andre som har rodet med lige præcist det problem før 🙂
Hej Brian
Tak fordi du tager dig tiden til disse meget fyldestgørende beskrivelser af bruge af Homey, for en novice bruger som mig selv et det meget berigende at få denne store hjælp.
ligeledes er det en fornøjelse at gå i deep dive på hjemmesiden og finde ideer til flows man ikke vidste man havde brug 🙂 for eller vidste eksiterede.
Hej Martin
Tak for at give dig tid til at give mig og min side ros!
Jeg er glad for at du, og andre, kan bruge de guides som jeg laver 🙂
Hej Brian!
Tak for dine fine guides
Jeg forsøger at lave det fine alarm system og falder over Iconerne (fra billederne)
er det et lævn fra tidligere versioner hvor tag blev vist på den måde?
Jeg har sat “status” for alarm icon og “tid” for Ur men kan ikke finde noget for timeglas
i flow “Aktiver Fuld Alarm”.
Dit flow “Alarm FULD AKTIVERET” har jeg heller ikke mulighede for set speaker… 80% after 2 Sec
Jeg kan heller ikke finde de muligheder i Logic til Nedtælling ved alarm aktivering af alarm
er det pga jeg springer rundt i din fine guide og det er noget der er noget der er oprettet tidligere?
venlig hilsen
New Bee
Hej Jens
Selv tak for at du bruger min blog, til at finde inspiration til at udvikle dit smart hjem ?
De der små ikoner er bare mig, som godt kan lide emoji i mine beskeder. De har ingen funktion ? ? ⏳
Jeg beklager at det har forvirret, så du har brugt tid på at spekulere over det.
Set Speaker Volume finder du under Audio. Det er Homey’s lydstyrke som bliver justeret der. Det er slet ikke sikkert at du har brug for den del i dit hjem.
Der er ikke noget specielt ved de logic ting som jeg bruger. De er med som standard og du kan ikke have have ødelagt eller fjernet dem ?
Håber at jeg fik besvaret det hele, ellers skriver du bare igen.
Med venlig hilsen
Brian
Nedtælling ved aktivering af alarm.
Så fedt med denne hjemmeside, den har virkelig hjulpet mig meget – Tak for det ??
Jeg har godt nok lidt udfordringer med dette her alarm system ?
Jeg kan ikke finde den Logic du har, er det en man selv skal lave?
Og har lidt svært ved at stoppe AlarmLyd, når jeg deaktivere systemet.
Med hensyn til din MP3 fil, så har jeg et lille fif. Jeg afspiller den på min IPad, mens jeg optager billede og lyd. Derefter ligger jeg den over i IMovie, tilretter den så den fylder mindre end 800kb, og flytter den derefter end i programmet Soundboard ?
På forhånd tak.
Dan.
Hej Dan
Tak for ros’en og især tak for tippet! Men kan man caste den mp3 fil fra Soundboard til de andre højtalere? Synes ikke at jeg har fundet en funktion til det.
De logic som jeg bruger, dem skal du selv oprette, før du laver flowene. Du kan gøre det i appen under “… More” – “Logic”
Hej, tak for en rigtig fin guide til Homey. Har dog et spørgsmål. Kan man hvis man IKKE har noget HUE eller andre lamper få lyset til at blinke alligevel? Har IHC som jeg har importeret i Homey gennem Home Assistant.
Synes bare ikke jeg kan se nogle steder hvor jeg kan finde et kort der kan få lyset til at blinke?
Hej Brian
SUPER SUPER fed guide..
Jeg har fået en udfordring med “flow til advarsel om åbne vinduer/døre” delen. Synes ellers at jeg har fulgt fremgangsmåden slavisk.
Jeg modtager først en push notifikation “warning” (eks. at en havedør står åben) i samme øjeblik hvor “alarm er sat til/aktiveres” og ikke ved “nedtælling påbegyndt”. Burde jeg ikke kunne se den warning push med det samme jeg starter nedtællings-flow ? (sat til 30 sek.)
Så ville jeg kunne nå at lukke havedøren eller afbryde nedtællingen, inden alarmen aktiveres.
Eller har jeg misforstået hensigten/mulighederne ?
På forhånd tak
Martin
Hej Martin
Inde i Heimdal app’en, under settings, der kan du aktivere “Perform check before arming delay”, så kommer beskeden som du ønsker det.
Det er en nyere ting at man kan det – så har først også først lige fået lavet det om i mit alarmsystem, da jeg fik dit spørgsmål 🙂
Hej Brian,
Tak for en meget grundig gennemgang i opsætning af alarmsystem. Jeg er gået i gang med din guide, men jeg har ikke adgang til de settings, der er i dit 3. screendump (Let Homey tell you when). Er der noget jeg har overset, eller er det sket en ændring i appen?
Hej Jesper
Det er selve Homey som har ændret sig. Den gamle Homey Pro 2019 har indbygget højtaler og kan derfor annoncere de viste ting.
Homey Pro 2023 har ikke desværre ikke højtaler. Jeg har endnu ikke fået flyttet den del af mit alarmsystem fra HP19 til HP23, så jeg er ikke klar over, hvad man så gør nu… Jeg tænker at man er nødt til at bruge Google damen til at annoncere det i en højtaler med Chromecast i – eller Sonos.
Hej. Først vil jeg sige mange tak for den gode beskrivelse af din måde at lave et alarmsystem på. Men den kolonne som du beskriver som høje kolonne i din beskrivelse ” let Homey tell you when” den har jeg ikke. Hvordan har jeg fået dem slået fra?. På forhånd tak hilsen Claus Jacobsen
Hej Claus
Det er et par år siden jeg lavede denne guide. Dengang eksisterede Homey Pro 2023 ikke, som jeg gætter på at du har.
I den gamle Homey Pro 2019 var der indbygget højtaler og Text-to-Speech. Det har 2023 udgaven ikke og derfor kan du ikke finde det nævnte punkt.
Jeg foreslår at du finder/laver en mp3 fil med nedtælling i og Chromecaster den til en højtaler. Ligesom jeg gør med den lydeffekt der kommer når alarmen udløses.
Filen kan også være uden nedtælling og bare indeholde 27-28 sekunders bip – bip – bip.