Stil et spørgsmål?

Som jeg jævnligt nævner i mine artikler, så er jeg stor fan af det “rigtige” smart-hjem, som udfører funktioner for mig helt automatisk, uden at jeg skal gøre noget aktivt, som f.eks. at trykke på en knap eller bede Google Assistenten om tjenester.

Desværre er Homey ikke tankelæser – og jeg har da også en vis grad af spontanitet i livet – så det kan være nødvendigt at stille mig spørgsmål indimellem, om jeg vil det ene eller det andet i et flow og udføre forskellige funktioner afhængig om jeg svarer JA eller NEJ til spørgsmålet.

Der er desværre kun de 2 valgmuligheder – men er man til mange manuelle valgmuligheder, så er der jo ikke noget i vejen for at stille flere spørgsmål i træk.

Der er mange scenarier til at bruge spørgsmål. F.eks.: Du er lige er kommet hjem og at det er fredag aften. Har du en dame med, så jeg skal starte Barry White på Spotify i soveværelset?” – eller – “Du aktiverede film mode, skal jeg starte Netflix på TV i stuen?” – og svares der nej, så spørge igen, “Skal jeg starte YouTube så?“.

I denne artikel vil jeg vælge et helt tredje eksempel – nemlig muligheden for senere påmindelse på en besked, som jeg allerede har fået én gang.
Helt konkret bruger jeg ofte funktionen med at få besked, når et vindue har stået længe åben, og det er under 15 grader uden for. I beskeden får jeg mulighed for at få besked igen om 2 timer, hvis jeg ikke har lukket vinduet inden.

I denne artikel bruger jeg dog eksemplet fra FRYSER/KØLESKABS-ALARM artiklen, som jeg bygger videre på. Det er præcist samme flows, som man bruger til et vindue-åben-længe-flow, bare med flere minutter mellem beskederne.

Flow’et

Spørgsmål-kortet kan man kun finde under AND sektionen i flow’et. Dvs. at et eller andet skal udløse flow’et, før spørgsmålet bliver stillet. Det kan være “noget der sker” eller bare et klokkeslæt. Se evt. WHEN – AND – OR – THEN – ELSE I FLOWS FORKLARET artiklen, for forklaring på sektionerne i et flow.

Som tidligere nævnt, så tager jeg udgangspunkt i køleskabs-alarm eksemplet, som jeg ændrer til, at spørge om jeg ønsker en ny påmindelse om 5 minutter. Det er flow’et som bliver udført, når køleskabet har været åben i 240 sekunder, og timeren er nået til 0, som der skal ændres i. Som det ses på billedet, så er det muligt at have en action, både til hvis der svares JA eller NEJ. De kort der placeres i ELSE delen af flow’et, er de kort der udføres, hvis der svares NEJ på spørgsmålet.
Hvis du ikke kan finde ELSE, så se denne artikel: DE SKJULTE OR OG ELSE I FLOWS

Spørgsmål-kortet kaldes “Push Notifications – Confirm” og findes under “Push Notifications“.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.

The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.