Planlagt genstart af apps & Homey

Nogle apps er bare problematiske, når de har kørt uafbrudt i længere tid. Så er man nødt til enten at genstarte appen eller hele Homey.

Der er desværre ikke en metode til at genstarte en app automatisk, når den begynder at få problemer – eller jo der er faktisk et kort til det, men det fungerer ikke i praksis. Men man kan genstarte appen jævnligt på bestemte tidspunkter og på den måde undgå, at den har kørt så langt tid, at den begynder at skabe problemer.

Jeg vil i denne artikel vise hvordan man laver flow til genstart af apps eller hele Homey.

Aktiver power user tilstand

For at kunne lave flowet, skal man have adgang til system kortene. De er som standard deaktiveret. Man får adgang til dem ved at aktivere power user tilstand.

Start med at åbne Homey appen på din smartphone.

  1. Klik på …More fanebladet
  2. Klik på Settings
  3. Klik på Experiments
  4. Sørg for at Power user er aktiveret.
    På dansk er det dårligt oversat til Strøm bruger.

Det var det – nu har du adgang til system kortene.

Flow eksempler

På billedet ovenover har jeg vist 2 eksempler på flows.
Det til venstre genstarter de apps, som jeg har haft problemer med, kl. 5.00 hver morgen.
Det til højre genstarter hele Homey hver morgen kl. 5.00.

Begge flows skal naturligvis ikke være aktive samtidig. Genstarter man hele Homey, så er det ikke nødvendigt at genstarte apps på samme tidspunkt.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.