Opgrader Homey Pro 2023 til 8GB RAM & 32GB Storage – Del 1 – Intro og indkøbslisten

Jeg har længe været skeptisk over, om den nye Homey Pro 2023 vil give mig nogen væsentlig værdiforøgelse, i forhold til min gamle kuglerunde Homey Pro 2019, for de 3.199,00 kr. som den koster i indkøb. Derfor har jeg ikke haft forudbestilt den, som mange andre Homey-nørder har gjort, da den blev præsenteret på Homey Keynote d. 12. oktober 2022.

Det som vil give værdi for mig, er hvis Homey Pro 2023 endelig kan håndtere et større Zigbee netværk korrekt – uden at blive langsom eller helt miste forbindelsen til Zigbee enheder.

Lige nu bruger jeg Deconz til at håndtere alle mine Zigbee enheder – men Deconz app’en til Homey bliver der ikke udviklet på mere og den fungerer slet ikke i Homey Pro 2023. Så det er et must for mig at Homey Pro 2023 kan håndtere Zigbee, før jeg vil forsøge at udskifte min Homey Pro 2019 med Homey Pro 2023.

@RepairGuyDK og @GeekNetworkDK har begge fået sponsoreret en Homey Pro 2023 tidligt i beta perioden. Jeg har fulgt deres, og andre modige Homey Pro 2023 first-movers, erfaringer med opgraderingen til Homey Pro 2023 – og ladet dem gå i spidsen med det store arbejde med at flytte 50+ Zigbee enheder til Homey Pro 2023. Det gik ikke ret godt i starten, men jeg ser flere og flere brugere, som har succes på dette område.

Jeg har derfor selv taget springet og investeret de 3.199,00 kr. i en Homey Pro 2023. Prisen plejer at være ret stabil, så selvom jeg ikke nødvendigvis er klar til at flytte alle mine Zigbee enheder til Homey Pro 2023, så ender jeg jo nok der før eller siden.

Jeg tror at jeg starter med en hybrid løsning, hvor Homey Pro 2023 linkes sammen med den gamle Homey Pro 2019, som Sepp viser i denne video: Link den nye homey pro med den gamle med homesh, så enheder og flows flyttes lidt af gangen.

Hvis man er mere modig og går all-in og starter helt forfra med at tilføje alle Zigbee enheder forfra til Homey Pro 2023, så har @RepairGuyDK lavet denne video: Homey Pro 2023 Zigbee Mesh & Satellit install på den RIGTIGE! måde.
Den understreger desværre også, at lige nu er der stadigvæk lidt mangler på Zigbee delen på Homey Pro 2023. Men jeg håber på, at Homey udviklerne nok skal nå i mål på et tidspunkt – de nåede det desværre aldrig på Homey Pro 2019.

En anden værdi som Homey Pro 2023 kan give mig er at dens hardware kraftigere. Større CPU, mere RAM og mere diskplads til apps. Min Homey Pro 2019 ligger lige på kanten til at være overbelastet og klarer det nok kun, fordi håndteringen af Zigbee er overladt til Deconz på en Raspberry Pi – samt at jeg genstarter den jævnligt.

Homey Pro 2019 har en Dual Core 1 GHz CPU, 1 GB hukommelse og 4 GB diskplads til apps, styresystem og selve Homey softwaren. Der findes også en mindre Homey 2019 (ikke pro), som kun har 0,5 GB hukommelse.

Homey Pro 2023 har til sammenligning en Quard Core 1,8 GHz CPU, 2 GB hukommelse og 8 GB diskplads til apps, styresystem og selve Homey softwaren. Komplet sammenligningsskema kan ses her.

Det lyder måske som en meget stor opgradering af hukommelse og diskplads. Men på ovenstående billede, som er fra en helt ny opstartet Homey Pro 2023, hvor jeg kun har installeret Sysinternals app’en, kan man se, at der reelt kun er 1,57 GB hukommelse og 1,56 GB diskplads ledig til Homey apps.

Der ligger en swap-fil på ca. 1 GB, som også optager en stor del af diskpladsen. En swap-fil er ekstra, langsommere hukommelse, som bor på diskenheden fremfor i hukommelsen/RAM. Homey Pro 2023 flytter de ting fra den rigtige hukommelse, som ikke har været i brug længe, ned i swapfilen. Swapfilen tages også i brug, hvis der løbes tør for hukommelse.

I Del 5 – Go MAX! Udvidelse af storage artiklen viser jeg bl.a. hvordan man kan ændre på størrelsen af swapfilen.

Min gamle HP19 har til sammenligning ca. 0,8 GB ledig hukommelse og 1,2 GB ledig diskplads, når jeg fratrækker alle installeret apps.

Derfor var det første jeg gjorde, efter første opstart af min nye Homey Pro 2023, at skille den ad og opgradere hardwaren i den! Den kan opgraderes fra 2 GB hukommelse og 8 GB diskplads – til hele 8 GB hukommelse og 32 GB diskplads! Det giver op til ca. 7,7 GB ledig hukommelse og ca. 23,7 GB ledig diskplads, som vist på ovenstående billede. Husk at vi kom fra 1,56 GB ledig hukommelse og 1,57 GB ledig diskplads – måske er det overkill?? NAAH!

Jeg vil i denne artikelserie, hen over 5 dele, tage dig med på rejsen igennem den store opgradering af en helt ny, eller allerede taget i brug, Homey Pro 2023. Så du også kan opgradere hardwaren i din Homey og ikke frygte at løbe tør for ressourcer!

Indkøbslisten

Vi starter med en liste over de ting, som du skal have gjort klar eller indkøbt, før du går i gang med resten af artikelserien. De fleste af tingene har du formentlig allerede liggende i skuffen.

Til opgradering af hukommelse og diskplads i Homey Pro 2023 skal der bruges:

  • 1 stk. Windows PC med mindst 2 GB ledig diskplads.
    Mac kan også bruges, men er ikke beskrevet i denne guide.

  • 1 torx T9 skruetrækker eller bit-

  • 1 internal Hexagon M5 skruetrækker/bit eller ringgaffelnøgle.

  • En lille spids-/fladtang, som dem man bruger til at lave smykker.

  • Plastikåbningsværktøj eller lignende.

  • Pincet eller den lille spidstang fra før på listen.

  • 1 stk. CM41XXXXX modul (med WiFi)
    De 2 første XX angiver størrelsen på hukommelsen og de 3 sidste XXX angiver diskplads.
    CM4108032 modulet til 859,00 kr. er det største modul med 8 GB hukommelse og 32 GB diskplads.

    Men der findes også andre varianter her. Pas på, søgningen viser også CM40XXXXX moduler, som ikke har WiFi og ikke kan benyttes!

Et CM4 modul, indeholder både CPU, hukommelse, diskplads og WiFi. Men CM4 modulerne (og Raspberry Pi’s generelt) en mangelvarer og har været det længe. Det har fristet mange forhandlere til at hæve prisen uanstændigt meget. Raspberrypi.dk er ikke en af dem, når de har dem på lager.

Raspberrypi.dk oplyser at det største CM4108032 modul forventes at være på lager i august 2023, mens resterende, mindre versioner først kommer på lager i første kvartal 2024. Hvis du har et CVR nummer, så kan du også købe CM4108032 modulet hos Farnell.dk.

Indtil da kan CM41XXXXX modulerne findes til overpriser (mindst dobbelpris) på f.eks. Homey Pro 2023, imens du venter på at kunne købe et CM41XXXXX modul, bliver overført til det nye CM4 modul, så du ikke mister noget arbejde og skal lave tingene forfra.

Backup, backup, backup

Det første vi skal have gjort er at tage en backup af Homey Pro 2023. Jeg viser hvordan det gøres i Del 2 – Backup af Homey’s styresystem.

Artikler i serien

Del 1 – Intro og indkøbslisten (denne)
Del 2 – Backup af Homey’s styresystem
Del 3 – Udskift CM4 modulet, uden at lodde – og gendan Homey
Del 4 – Befri Homey! Jailbreak
Del 5 – Go MAX! Udvidelse af storage

Se det på video

Sepp fra GeekNetworkDk har lavet 2 rigtigt gode videoer, hvor han i den første del gennemgår udskiftning af CM4 modulet, inkl. overførsel af styresystemet, for mere hukommelse – svarende til Del 2 og Del 3 i denne artikelserie.
I den anden del gennemgår Sepp fra @GeekNetworkDk udførelsen af jailbreaket samt udvidelse af størrelsen på USER partitionen, for plads til flere apps – svarende til Del 4 og Del 5 i denne artikelserie.

Fille fra @RepairGuyDK har også kastet sig over at vise jailbreaket og udvidelse af USER partitionen, og han bruger Del 4 – Befri Homey! Jailbreak og Del 5 – Go MAX! Udvidelse af storage som guide til at gøre det. Derfor kan du følge min skrevne guide i parløb med Fille’s video 1:1.

Sepp’s video svarende til Del 2 og Del 3 i denne artikelserie.
Fille’s video svarende til Del 4 og Del 5 i denne artikelserie, som du kan følge i parløb med denne guide.
Sepp’s video svarende til Del 4 og Del 5 i denne artikelserie.
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.

The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.