Efter vi endelig fik afmeldt reklamer og aviser, har jeg kunne opsige mit bijob som lokal transportør af småt-brændbart fra postkassen til papir skraldespanden. Det betyder også, at jeg ikke besøger postkassen så ofte mere – for hvis jeg endelig bliver mødt af andet end et skuffende tomrum og en sur edderkop der er blevet forstyrret, så er det kun et par gange om året, at den analoge kontakt fra omverden bringer noget af værdi. Alt det spændende kommer i pakker, som posten placerer ved hoveddøren.
Amanda har foreslået, at jeg laver en postmelder – altså en eller anden sensor i postkassen, der kan sende et signal til Homey, så vi går besked, når nogen har leveret noget i postkassen. Faktisk undrer hun sig over, at det ikke er lavet for længe siden. Men jeg har fulgt med i andres udfordringer med at lave dette og vurderet, at ud over at montere et træflag og håbe at postmanden vil rejse det hver gang som et visuelt signal – som de gjorde i gamle dage og nok stadigvæk gør i USA – så er det ikke frustrationerne værd.
Men nu har jeg overset (ikke hentet) en regning i postkassen, som endnu ikke var tilmeldt PBS, så nu er jeg motiveret til at give den et skud!
Posten leveres i et Faraday-bur
Vores postkasse er placeret ca. 15 meter fra huset, i skellet mod vejen, og den er, som de fleste danske postkasser, lavet af metal. Metalpostkassen er underlagt hele 2 love, som begge giver udfordringer:
- Den danske lovgivning der siger, at postkassen skal placeres helt derude.
- De fysiske love.
At sende et trådløst signal 15 meter, kan nok godt lade sig gøre, men dertil kommer mindst 1 isoleret murstensmur og yderligere et par meter, før signalet enten når Homey eller et WiFi-accesspoint.
Sensoren der skal sende signalet, skal placeres inde i metalpostkassen, som i bund og grund fungerer som et Faraday-bur, der blokerer for gennemtrængen af elektromagnetiske felter, herunder det trådløse radiosignal, som sensoren sender. Signalet bliver ikke blokeret helt, men styrken og dermed rækkevidden nedsættes betydeligt.
Og det er netop det jeg har observeret andre, der har gjort forsøget, blive udfordret af, uanset hvilken type sensor, der er valgt i postkassen.
WiFi stærkere end ZigBee
Da der sjældent er 230V installeret i postkassen, så er alle forsøg jeg har set på at lave en postmelder enten være lavet med en dør-, bevægelses- eller vibrationssensor på batteri.
Sensorer på batteri benytter for det meste Zigbee til det trådløse signal, som har egenskaber, der netop matcher batterienheder. Zigbee bruger meget lidt strøm, kan kun overføre meget små mængder data, og har en max rækkevidde på 10-20 meter i fri luft til enten Homey eller en anden Zigbee enhed.
Modsat har vi WiFi, som har en rækkevidde på 20-50 meter i fri luft, kan overføre store mængder data, men bruger også meget strøm. Så der findes ikke sensorer på batteri, som benytter WiFi…
Ikke før nu, hvor Shelly har lavet WiFi dør- og motionsensor på batteri!
Flowet
Jeg har læst at der er problemer med Shellys WiFi-dørsensor og da jeg søger færre udfordringer og ikke flere, så vælger jeg at placere en Shelly Motion i postkassen.
Flowet er simpelt – registreres der bevægelse (post kommer forbi sensoren), så send en besked.
Da vi har et kamera der filmer foran huset, har jeg valgt at der også samtidig skal tages et billede med kameraet og sende det med beskeden. Så kan jeg se om det er postbuddet eller nogen der ikke respekterer “Reklamer Nej Tak”-skiltet.
Hvis der bliver problemer med signalet, så har jeg mulighed for at placere et wifi accesspoint udenfor og gøre afstanden, som WiFi-signalet fra sensoren skal sendes, mindre.
Jeg er dog spændt på hvor længe batteriet holder – især når det bliver kulde.